Den globale chipindustri har kolossale CO2-problemer

Chipproducenter som TSMC, Samsung og Intel er store syndere, når det gælder CO2-udslip - chipproduktionen er nemlig enormt energikrævende.

Den globale chipindustri har kolossale CO2-problemer

Det kræver store mængder energi at producere de chips, der er kernen i en lang række produkter, alt fra jetfly og biler til elkedler og ringeklokker.

Et hold af forskere fra Harvard University skrev i 2020, at chipproduktionen står for størstedelen af udslippet af kulstof, der kommer fra elektriske apparater. En del af den energi kommer fra bæredygtige ressourcer, men en stor del kommer fra fossile brændstoffer som kul og gas, og visse chipproducenter har nu et større CO2-aftryk end kendte bilproducenter.

Chipproducenter har stort CO2-problem

Flere dele af halvlederproduktionen kræver massive mængder strøm, påpeger analytiker hos Forrester, Glenn O’Donnell. For det første skal chipproducenterne tage rå silicium, som for eksempel sand, og smelte det, rense det og derefter ”gro” siliciumstænger, fortæller O’Donnell til CNBC: “ De ovne, der er [nødvendige] for at gøre dette, er ekstremt energislugende”, forklarer han.

Stængerne af renset silicium skal derefter skæres ud i ultra tynde dele, hvorefter chippene produceres. Forskellige materialer lægges på de tynde skiver i en række trin, hvor man bruger strømkrævende udstyr.

Diffusionsovne, ionimplantater og plasmaætsemaskiner kræver alle meget strøm, fortæller O’Donnell og tilføjer, at visse kræver meget høje temperaturer. For eksempel kører diffusionsovnene på mellem 650 til 1.100 grader og skiverne ligger i dem i timevis af gangen, så overfladen på siliciummet skal ændre karakter.

Se også: De mest bæredygtige telefoner

Større CO2-udslip end bilgiganten GM

Resultatet af disse processer bliver, at TSMC for eksempel udledte seks millioner ton kulstof i 2017, otte millioner ton i 2019 og 15 millioner ton i 2020.

I de senere år har selskabets udslip af drivhusgasser oversteget udslippet fra bilgiganten GM, viser data fra Bloomberg. Efter TSMC står Samsung og Intel for de næststørste udslip af kulstof inden for halvlederindustrien.

Som i de fleste andre brancher afhænger CO2-fodaftrykket af virksomhedens størrelse. CO2-udslippet vil stige med størrelsen og antallet af fabrikker, så jo større en halvlederfabrikant er, desto større vil dens CO2-fodaftryk være.

Se også: Nyheder om teknologi og forurening