Kina klar med 1.000 milliarder kroner til egen chip-produktion

Kina vil investere for 1.000 milliarder kroner i fremskyndelsen af egen chipproduktion og klager samtidig over USA's sanktioner til WTO.

Kina klar med 1.000 milliarder kroner til egen chip-produktion

Kina har angiveligt forberedt en pakke på 1.000 milliarder kinesiske yuan, det svarer til godt 1.000 milliarder kroner, til at understøtte landets egen halvlederindustri.

Det blev annonceret dagen efter, at Kina har indgivet en klage over USA’s chip-sanktioner til Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Se også: Telefoner med kraftige processorer

Subsidier og skattelettelser skal fremskynde egen chipproduktion

Reuters skriver, at finansieringen ville tage form af subsidier og skattelettelser over fem år og er et forsøg fra Kinas side på at styrke sin indenlandske chipindustri.

Til sammenligning har EU proklameret, at de vil investere cirka 357 milliarder kroner i egen chipproduktion med målet om at ramme 20 procent markedsandel i 2030.

Se også: Har EU sin egen chipproduktion?

Kina: USA misbruger begrebet national sikkerhed

Annonceringen af den store støttepakke kommer i kølvandet på de amerikanske eksportsanktioner, som har ramt mange af landets virksomheder hårdt og dermed også ramme Kina hårdt.

De kinesiske myndigheder mener, at USA har generaliseret begrebet ”national sikkerhed” og misbrugt det til eksportkontrolforanstaltninger. Det har også været med til at skade den globale fred, lyder det.

Den kinesiske klage til WTO er den seneste optrapning af handelsspændingerne mellem landene i forbindelse med eksport af teknologi til leverandører i Kina.

Blandt de virksomheder, der er omfattet af restriktioner, er Huawei. Amerikanske virksomheder skal søge om en særlig en licens for at levere teknologi til Huawei og også en lang række andre kinesiske tech-selskaber.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

Nyt hårdt slag fra Japan og Holland mod Kina

Kina står i øvrigt over for et nyt tilbageslag på chipscenen. Japan og Holland er begge meget vigtige lande inden for den globale industri for chipproduktion.

Holland er hjemland for ASML Holding – eneleverandør i verden af de fotolitografimaskiner med ekstrem ultraviolet litografi (EUV), der bruges til at producere de mest avancerede chips.

Japan er hjemland for Tokyo Electron, en af hovedleverandørerne af udstyr til at producere integrerede kredsløb. Både Japan og Holland skulle således have accepteret kun at levere teknologi, der kan bruges til at producere forældede 14nm-processorer, til kinesiske virksomheder.

I er de mest avancerede chipset helt ned på 3nm – jo lavere tal, desto mere kraftfulde og energibesparende er de.