Huawei i fremgang efter sanktioner fra USA

Huawei har i mange år været hårdt ramt af USA's digitale jerntæppe, der har gjort det særdeles svært for Huawei at føre forretning uden for Kina.

Huawei i fremgang efter sanktioner fra USA

Der var engang, hvor Huawei var en stor og fremadstormende teknologivirksomhed. Lige indtil USA nedlagde sanktioner mod Huawei som led i handelskrigen mellem USA og Kina. Det betød, at Huawei ikke længere måtte benytte sig af amerikanske virksomheders teknologier, herunder Googles tjenester. Huaweis produktion af mikrochips blev også fuldstændig bremset, og selskabets omdømmet har taget stor skade.

Nu går Huawei dog et flot regnskabsår i møde.

Læs også: Google Assistent sammenfatter beskeder i Android Auto med AI

Stor økonomisk fremgang for Huawei

Den fungerende formand for Huawei ønsker sine ansatte et godt nytår med beskeden om, at det rent økonomisk går frem for teknologivirksomheden.

Således forventer Huawei en omsætning for 2023 på over 660 milliarder danske kroner, hvilket er en fremgang på 9 procent i forhold til året forinden.

Det er altså på trods af de sanktioner, som USA nedlagde i 2019, og som stadig gælder.

”Tak til vores partnere på tværs af den økonomiske kæde for at stå sammen med os gennem tykt og tyndt. Jeg vil også gerne takke ethvert medlem af Huawei-holdet, som har taget imod udfordringen og aldrig givet op. Efter flere års kamp er det lykkes os at overleve stormen, og nu er vi mere eller mindre tilbage på sporet,” siger Ken Hu, som er fungerende formand for Huawei.

Har ikke opgivet at producere telefoner

På trods af sanktioner fra USA har Huawei ikke opgivet at producere smartphones. I august lancerede selskabet den nye Mate 60-serie, som kører på en kinesisk produceret chip med en ydeevne, der svarer til en iPhone 10 eller iPhone 12. Telefonen understøtter også 5G – noget som Huawei ellers ikke har været i stand til at tilbyde i tidligere smartphones på grund af handelsforbuddet.

Lanceringen blev bredt anerkendt som Huaweis comeback, når det gælder produktionen af high-end-telefoner.

Huaweis distribution af smartphones steg med 83 procent i forhold til året før, hvilket betød en samlet fremgang på 11 procent.

Læs også:Huawei kan være på vej tilbage til det globale smartphone-marked