De 5 bedste elektriske SUV’er

På jagt efter en elbil med plads til hele familien? Her er de fem bedste elektriske SUV'er fra de billigste til de dyrere og mere luksuriøse.

De 5 bedste elektriske SUV’er

Hvilken elektrisk SUV er den bedste og hvor får man mest for pengene? Her kan du se de fem bedste elektriske SUV’er i enhver prisklasse, fra de billigste til de dyreste.

Se også: Sammenlign priser og specifikationer på elbiler

SUV’en er danskernes foretrukne

I april var hele 56,4 procent af nye indregistrerede biler af typen SUV – den er uden tvivl danskernes foretrukne køretøj. Derfor er det ikke så underligt, at det er netop elektriske SUV’er, som bilproducenterne har fokus på, at få introduceret her i Danmark.

Men hvilke helt elektriske SUV’er er de bedste? Her på mobilsiden tester vi løbende nye elbiler. De bliver testet i en hel uge, hvor de grundigt bliver gennemgået med lys og lygte, kører mange kilometer og hvor de fuldt ud erstatter vores egne privatbiler.

Det hele ender ud i en stor og grundig test af hver elbil, hvor vi bedømmer dem efter 10 kvalitetsparametre. SUV’en anvendes primært som familiebil, og derfor har vi haft fokus på, at der skal være masser af plads i kabinen, masser af plads til bagage, praktiske løsninger i kabinen, høj komfort, god underholdning og ikke mindst en høj sikkerhed. Dertil er også en lang rækkevidde og hurtig opladning vigtigt, som gør den lange køretur mere behagelig for hele familien.

Nedenfor finder du de fem bedst bedømte elektrisk SUV’er til ethvert budget. Du finder også de bedste alternativer til dem, som i også bør have med i jeres overvejelser.

Se også: Test af alle de nyeste elbiler i Danmark

Nissan Ariya

Bedste elektriske SUV til under 300.000 kr. Samlet bedømmelse: 80 ud af 100 point.

Nissan Ariya
Nissan Ariya

Nissan Ariya er en SUV, rummelig elbil og oplagt som familiebil. Dens bagagerum byder på 468 liter, som kan udvides til 1.690 liter med bagsæderne lagt ned. Euro NCAP giver den 5 ud af 5 i sikkerhed.

Læs også: Test af Nissan Ariya

Nissan Ariya har en rækkevidde på op til 536 kilometer og kan lynlade fra 10-80 procent på cirka 30 minutter. Motoren har en ydeevne på op til 290 kW (388 hk), og den accelererer fra 0-100 km/t på ned til 5,1 sekunder.

Nissan Ariya koster fra 279.900 kr.

Se også: Pris, specifikationer og billeder af Nissan Ariya

Bedste alternativer til Nissan Ariya er Volvo EX30, BYD Atto 3 og Hyundai Kona Electric.

XPeng G6

Bedste elektriske SUV fra 300.000 til 399.999 kr. Samlet bedømmelse: 90 ud af 100 point.

Xpeng G6

Xpeng G6 er en kommende elbil i Danmark, men kan forudbestilles nu. Xpeng G6 er også en meget rummelig elbil og oplagt som familiebil. Dens bagagerum byder på 571 liter, som kan udvides til 1.374 liter med bagsæderne lagt ned. Euro NCAP har endnu ikke testet Xpeng G6, men den er udviklet til at score topkarakter i testen.

Læs også: Test af Xpeng G6

Xpeng G6 har en rækkevidde på op til 570 kilometer og kan lynlade fra 10-80 procent på cirka 20 minutter. Motoren har en ydeevne på op til 350 kW (476 hk), og den accelererer fra 0-100 km/t på ned til 4,1 sekunder.

Xpeng G6 koster fra 339.990 kr.

Se også: Pris, specifikationer og billeder af Xpeng G6

Bedste alternativer til Xpeng G6 er Kia EV6, Hyundai Ioniq 5 og Renault Scenic E-Tech Electric.

Xpeng G9

Bedste elektriske SUV fra 400.000 til 499.999 kr. Samlet bedømmelse: 87 ud af 100 point.

Xpeng G9
XPeng G9

Xpeng G9 er en stor SUV og meget rummelig elbil med ekstremt meget udstyr. Her er der rigtig god plads til 5 personer, et bagagerum på 660 liter, som kan udvides til 1.576 liter med bagsæderne lagt ned. Euro NCAP giver den 5 ud af 5 i sikkerhed.

Læs også: Test af Xpeng G9

Xpeng G9 har en rækkevidde på op til 570 kilometer og kan lynlade fra 10-80 procent på cirka 20 minutter. Motoren har en ydeevne på op til 405 kW (551 hk), og den accelererer fra 0-100 km/t på ned til 3,9 sekunder.

Xpeng G9 koster fra 499.900 kr.

Se også: Pris, specifikationer og billeder af Xpeng G9

Bedste alternativer til Xpeng G9 er Audi Q4 e-tron, Volvo EC40 og BMW iX1.

Kia EV9

Bedste elektriske SUV fra 500.000 til 599.999 kr. Samlet bedømmelse: 83 ud af 100 point.

Kia EV9

Kia EV9 er en meget stor SUV og meget rummelig elbil. I EV9 er der siddepladser til 7 personer, et bagagerum på 333 liter (med alle sæderækker oppe), som kan udvides til 2.318 liter med alle bagsæderne lagt ned. Euro NCAP giver den 5 ud af 5 i sikkerhed.

Læs også: Test af Kia EV9

Kia EV9 har en rækkevidde på op til 563 kilometer og kan lynlade fra 10-80 procent på cirka 24 minutter. Motoren har en ydeevne på op til 283 kW (385 hk), og den accelererer fra 0-100 km/t på ned til 5,3 sekunder.

Kia EV9 koster fra 599.900 kr.

Se også: Pris, specifikationer og billeder af Kia EV9

Bedste alternativer til Kia EV9 er BMW iX3, NIO EL6 og Lexus RZ 450e.

Audi Q8 e-tron

Bedste elektriske SUV fra 700.000 til 799.999 kr. Samlet bedømmelse: 81 ud af 100 point.

Audi Q8 e-tron

Audi Q8 e-tron er en stor SUV i høj kvalitet og med gode køreegenskaber. Her er der rigtig god plads til 5 personer, et bagagerum på 569 liter, som kan udvides til 1.637 liter med bagsæderne lagt ned. Euro NCAP giver den 5 ud af 5 i sikkerhed.

Læs også: Test af Audi Q8 e-tron

Audi Q8 e-tron har en rækkevidde på op til 574 kilometer og kan lynlade fra 10-80 procent på cirka 31 minutter. Motoren har en ydeevne på op til 300 kW (408 hk), og den accelererer fra 0-100 km/t på ned til 6 sekunder.

Audi Q8 e-tron koster fra 711.990 kr.

Se også: Pris, specifikationer og billeder af Audi Q8 e-tron

Bedste alternativer til Audi Q8 e-tron er BMW iX, NIO EL7 og Mercedes-Benz EQE SUV.